Fly Kirke
Af den romanske kirke, som er opført af granitkvadre og rå, kløvede kampesten, står i dag kun skibet. Koret blev fornyet i 1880, og samtidig opførte man våbenhuset.
Tårnet og kapellet er rejst i senmiddelalderen.
Altertavlen er i renæssancesnitværk med søjler. Storfeltet med "Den gode hyrde i hedelandskabet" er malet af Johan Rohde i 1894, der anvendte forfatteren Henrik Pontoppidan som model. Afsløringen af storfeltsmaleriet gik ikke stille af, da et sort får, i forgrunden til højre, i flokken vakte menighedens mishag. Den daværende præst forsikrede dog, at der ingen sorte får var i hans menighed, men som den nuværende præst siger: "Vi er jo alle sorte får, derfor er hyrden der for at tage vare på os"!
Besynderligt nok vakte det sorte får mishag, mens ingen syntes at blive stødt over, at hyrden på maleriet fører sin hjord bort fra kirken. Ældre altertavlebilleder hænger i kirken.
De to svære barok-lysestager på alteret er skænket af Chresten Nielsen i Bregendal og hustru Maren Pedersdatter.
Prædikestolen med dobbeltsøjler er skåret i 1609, men arkadefelternes bemalinger stammer fra 1700-tallet.
Stoleværket er delvist fra midten af 1600-tallet, og på nogle af stolegavlene er der skåret navne.
I korbuen hænger et smukt krucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet.
Den romanske døbefont af granit er udstyret med afløb for at lette tømningen af fontekummen, før man benyttede dåbsfade. Motivet i dåbsfadet er "Spejderne i Kanaan" og stammer fra 1600-tallet.
Et epitafium over sognepræst Lucas Steenstrup, død 1719, og hans svigermor Elisabeth Maria Pedersdatter, død 1752, hænger i kirken. I våbenhuset findes en gravsten over murermester Jens Thomassøn, som døde i 1719 ved nedstyrtning under reparation af kirken.
På kirkegården findes et meget smukt og ganske sjældent romansk gravmonument. Det består af en flad, liggende sten dekoreret med et processionkors samt korsprydede stående gavle.
Monumentet er en dobbeltgrav sat over Skjalm og Margrethe. Gravmonumentet står muligvis stadig på sin oprindelige plads, men dette er ikke ærkæologisk undersøgt.
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
|
