Lihme Kirke
Lihme kirke, der indeholder mange spændende arkitektoniske detaljer, anses traditionelt for at være en af Nørrejyllands ældste kirker. Den blev i 1176 indviet til Sct. Vincentius.
Kirken har kun undergået relativt små ændringer gennem tiden, så man ser kirken i dag omtrent som i middelalderen.
Kirkens apsis og kor er opført i en uregelmæssigt kvaderteknik. Skibet er af rå marksten og tårnet er opført af granitkvadre og munkesten.
Stilistisk præges kirken af engelsk inspiration. På skibets mure ses sildebensmønstre, partier af flade, skråtstillede sten. Den tilmurede nordportal er udsmykket med en rundbue med en kraftig rundstav og to overliggende skifter, der veksler mellem rundstavspumper og hulstave.
Tårnet prydes af hjørnelisener med en mellemliggende rundbuefrise, hvor konsollerne er formet som menneskehoveder.
Kirken er formentlig bygget i én arbejdsgang. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at kirken tilsyneladende altid har haft tårn. Det oprindelige tårn har været et lavt granittårn, der har hævet sig nogle meter over skibet.
På apsis ses to råt tilhuggede halvsøjler. Apsis ringe højde sandsynliggør, at den på et tidspunkt er blevet gjort lavere.
Kirken præges af mange granitbilleder, men døbefonten er unik. Mest kendt er nok motivet af krigeren, der kæmper mod dragen, et motiv, der er gengivet på vores 500-kr, men fonten rummer også en hjortejagt, livstræet m.m. Endnu er det ikke lykkedes at komme med en overbevisende samlet tolkning af fontens motiver, så alle kan lade fantasien få frit spil.
Renæssance-altertavlen er fra omkring 1600. Våbenet for Christoffer Bartholin i vingerne er dog tilmalet senere. Maleriet i storfeltet er fra anden halvdel af 1800-tallet.
I middelalderen hørte Lihme kirke under domkapitlet i Viborg. Efter reformationen hørte den under hovedgården Kås. Fra denne periode stammer det meste af løsøret i kirken: Stolestaderne i øverste del af kirken, prædikestolen og altertavlen. Alterkalken bærer Jens Hvas til Kås og Fru Ingeborgs våben.
Det romanske tårn var oprindeligt indrettet som herskabspulpitur i første stokværk. Her kunne kirkens ejer overvære Gudstjenesten højt hævet over de øvrige kirkegængere.
Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
|
