Raklev kirke - opført 1547 - ses videnom fra det bakkedrag, der skiller Røsnæs-halvøen på langs.

Kirken består af to hoveddele, nemlig et stort langhus og et tårn i vestenden samt våbenhus og sakristi.

Det er den første landsbykirke, der blev opført efter reformationen i Danmark. Den afløste en Skt. Olai Kirke i Kalundborg. Bygherren var den forhenværende forstander ved det nedlagte Franciskanerkloster i Kalundborg, Melchior Jensen. Han var blevet evangelisk sognepræst, først ved Vor Frue, derpå ved Skt. Olai i Kalundborg. Fra 1540 boede han i Raklev Sogn.

Der knytter sig mange sagn til kirken, som f.eks.:
Man kunne ikke enes om, hvor kirken skulle bygges og drev da et par ungtyre ud ad vejen og lod dem passe sig selv. Næste morgen havde de lagt sig til hvile på bakketoppen, hvor man så byggede kirken.
Eller:
Noget troldtøj forstyrrede byggeriet, og man sendte derfor et par tyre ud en nat. Den ene blev fundet død på vejen, mens den anden havde slæbt sig op på en bakke og stadig levede, selv om den var hårdt medtaget. Derfor troede folk, at trolden ikke havde magt her og lod kirken bygge på dette sted.

På skibets østgavl ses et meget stort mandshoved i granit, der er ældre end kirkebygningen. Der går adskillige sagn om hvem, det kan forestille:

Det kunne måske være Ole Bulder på Bonderupgård, der levede på Dronning Margrethe I's tid og var kendt for stor rigdom og umådelige kræfter. Det menes endvidere, at Ole Bulder boede i Tranemosen som væbner for Esbern Snare.
Eller:
Måske var hovedet medbragt fra den nedlagte Skt. Olai Kirke som et minde om Skt. Olai eller en anden helgen. Gennem mange år omkring 1800-tallet hentede man efter regnvejr jord, der var blandet med vand, som silede ned fra mandshovedet, og brugte den som helbredelsesmiddel for syge heste og kreaturer, idet den blev lagt i en stor pose og bundet om halsen på dyrene. Også syge mennesker skulle den kunne hjælpe.
Eller:
Hovedet kunne forstille en røverhøvding, som fra sin borg havde foretaget plyndringstogter både til lands og til vands. Der er fundet rester af borgagtigt murværk i Tranemosen, og meget tyder på, at der her for flere århundreder siden virkelig har ligget en borg. Her er også fundet et skelet, som desværre blev kastet endnu dybere i mosen, så det ikke har været til at afgøre, om det var i menneskelig overstørrelse, som det forlyder i folkemunde.

Fakta:
Kirkens indre er et stort, rektangulært rum med bjælkeloft i tidlig renaissancestil, men ellers er kirken gotisk.

Altertavlen er fra 1668 og udført af Lorentz Jørgensen fra Holbæk. På fodstykket vises hyrdernes tilbedelse. Hovedstykket deles af fire evangelistfigurer og viser i midten nadveren, til venstre korsfæstelsen og til højre opstandelsen. Topstykket viser Kristi himmelfart. Tavlen har aldrig været malet.

Antependiet er vævet 1992-93 af Inger Larsen efter tegning af E. Ellegaard Frederiksen.

Døbefonten er fra 1200-1250, altså meget ældre end bygningen. Prædikestolen med himmel har nu den originale staffering fra 1613 og er typisk for Kalundborg-egnen.

Stolestaderne med de karakteristiske døre er fra 1606. Bemalingen svarer til den staffering, der blev fremdraget i herskabsstolen forrest i nordsiden. Over midtergangen hænger som kirkeskib en model af skoleskibet Georg Stage.

Orglet i nordvestre hjørne er bygget til kirken i 1985 af Gunnar Fabricius Husted. Det har 17 stemmer med tre transmissioner.

Ved kirkens restaurering i 1974 fandt man på væggen langs skibets loft en malet kalkfrise, hvis indskrift er et hyldestdigt til minde om kirkens grundlægger, forfattet af sønnen, der efterfulgte ham i embedet.