Vestligt i byen på en lille højning ligger den hvidkalkede, dels bly- dels skifer- og teglhængte kirke. Den består af et romansk skib med sengotisk kor og våbenhus ved sydsiden samt et tværskib fra 1858-59. Skibet er bygget af rå kamp med kvaderhuggen granit på hjørnerne, i sokkelen og ved muråbningerne.

I sengotisk tid veg apsis for en korforlængelse - det nuværende kor - opført af munkesten og med en særpræget blændingsgavl med korsblænding, der ledsages af fire små cirkelblændinger over fem rundbuede højblændinger.

Ved ombygningen 1858-59 rejstes det dominerende tværskib i senromanske former, og over den derved fremkomne korsskæring opsattes en spinkel, skiferklædt tagrytter med otte spidsgavle om spiret. Altertavlen er et renæssancearbejde fra 1610.

Den romanske granitfont er yderst ejendommelig, men desværre noget forvansket ved hensynsløs ophugning i 1922. Omkring den rankeprydede kumme danser tre skikkelser i lange kjortler.