Sct. Catharinæ Kirke og Kloster blev grundlagt af Dominikanermunke omkring 1228 og er sammen med Domkirken de eneste i Ribe tilbageværende kirker og klosterbygninger fra før reformationen 1536.
Dominikanerordenen, prædikebrødrenes orden, er hyppigt betegnet Sortebrødrene efter deres dragt, som var sort, men nu er hvid med sort kappe. I følge klosterets dødebog var en af Dominikanerbrødrene "Broder Bjørn første bygmester på denne kirke og kloster".
Kirken er opkaldt efter Sct. Catharina, en lærd ægyptisk prinsesse, der led martyrdøden i år 307.
Sct. Catharinæ Kirke har gennem århundreder haft op- og nedgangstider. Størstedelen af den nuværende kirke stammer fra tiden omkring 1433. Tårnet fra 1617 har oprindeligt været meget højere, men det blev skævt og lod sig ikke bringe i lod. For at undgå en sammenstyrtning valgte man at afkorte og indmure det oprindelige tårn.
Ombygningen i 1400-tallet betød næsten en tredobling af kirkerummets areal og Sct. Catharinæ blev forandret til en treskibet, hvælvet, seks fag lang pseudobasilika. Det betyder, at midtskibet kun hæver sig ubetydeligt over sideskibenes tage, således at der ikke er plads til vinduer her.
Gennem kirken er der adgang til den middelalderlige klostergård, omkranset af to etager høje korsgange. Ved reformationen nedlagdes klostret. I 1543 overdrog kong Christian 3. Sct. Catharinæ Kirke til Ribe by som sognekirke. Efter reformationen tjente klosteret som hospital og siden som stiftelse for enlige (ikke tilgængeligt). I de følgende århundreder skete der et fremadskridende forfald, der varede indtil 1918, hvorefter man gik i gang med funderinger og et omfattende restaureringsarbejde, der afsluttedes i 1932.
Gammel smuk klosterhave. Legeplads beliggende umiddelbart op til klosterhaven. Adgang til kirken er gratis. Entre kr. 5 for voksne gælder klosterrundgangen.
