Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
I 1146 blev Sven Grathe konge på Sjælland og i Skåne, og Knud konge i Jylland.Knud forsøgte i flere felttog at erobre Sjælland (1147 og 1150), men blev fordrevet og flygtede til Tyskland.
Valdemar, der først havde sluttet sig til Svend, der havde udnævnt ham til hertug i Slesvig, skiftede side, hvilket han beviste ved at forlove sig med Knuds halvsøster Sophie.
De tre bejlere til kongemagten blev imidlertid enige om at dele magten, så Valdemar fik Jylland, Knud øerne og Svend fik Skåne. De afholdt derefter en forsoningsfest i Roskilde 9. august 1157, men Svend lod sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, men det lykkedes Valdemar at flygte til Jylland, hvor han fik samlet en stor styrke.
I slutningen af september var han blevet så stærk, at han turde møde Svends hær, og 23. oktober mødtes de to hære på Grathe Hede. Slaget endte med at Svend måtte flygte. Han kom ud i nogle sumpe ved enden af Hauge Sø, hvorved han mistede sine våben og rustning. Han blev senere taget til fange og dræbt med et øksehug.
Thor Lange har opsat et stenkors til minde om begivenheden. Mindestenen markerer samtidig stedet for "Grathe Kapel" hvor Svend Grathe menes at være begravet.