Johannes Ewald Johannes Ewald (1743-1781) hører til blandt de ypperste navne i dansk litteratur. Af hans sange skal særlig nævnes 'Kong Christian stod ved højen mast' fra syngespillet 'Fiskerne'. Selvbiografien 'Levned og meninger' er usædvanlig åbenhjertig og selvransagende. På grund af ulykkelig kærlighed til en ung københavnerpige, Arendse Hulegaard, besluttede han i 1764, da hun giftede sig med en anden, at 'slentre gennem livet'. Han vandt tidligt ry som forfatter, men havde fra en ung alder smag for spiritus, som gradvist ødelagde hans helbred. I årene 1770-77 tilbragte han mest på rekreationsophold i Gentofte, Rungsted og Humlebæk. Da han i 1777 igen tog fast ophold i København stod han på den litterære berømmelses tinde, men han var menneskelig nedbrudt. Johan Hermann Wessel Johan Hermann Wessel (1742-1785) var født i Norge, men kom til København som student og opholdt sig her resten af sit liv. Sproglærer og i 1779 ansat som oversætter ved Det kgl. Teater. Han var i Norske Selskab et fejret midtpunkt, men sygdom og bohemeagtig levevis bevirkede dog, at hans liv ikke var nogen dans på roser. Hans hovedværk 'Kjærlighed uden stømper' gjorde stor lykke ved premieren på Det Kgl. Teater i 1773.