Fra Vågehøj 56 m over havet er der en storslået udsigt. I klart vejr kan man se bl.a. Fyn, Samsø og Mols.

Iføge et gammelt sagn holdt Valdemar Sejr i 1231 en lystig jagt i den daværende skov på Vågehøj. Jagten fik en brat afslutning, da kongens søn, Valdemar den Unge, blev truffet af en vildfaren pil, som gik lige gennem hans hjerte.

Kongen befalede i sin sorg, at intet træ mere skulle kaste sin skygge på den forbandede jord, hvor Danmarks håb blev dræbt. Den knitrende ild fortærede snart al skov. Røsnæs lå derpå øde og vindblæst i hundreder af år.

De betonfundamenter samt spor af elektriske installationer og forankring af ståldragere, der ses på Vågehøj, stammer fra en forsvarsstilling fra anden verdenskrig.

Forhistorien:
Da tyskerne i efteråret 1944 frygtede et allieret angreb gennem Skagerak-Kattegat, begyndte de at bygge et stort antal kystbatterier i Nordsjælland, på Djursland, Hjelm og Fynshoved.

Marineartilleriafdeling 522 i København fik ansvaret for at opstille de sjællandske batterier. For at kunne ramme en invastionsstyrke ved indsejlingen blev ildstillingerne anbragt så tæt på kystlinien som muligt - til direkte skydning.

På Vågehøj opførtes i november 1944 et marinekystbatteri nr. 7/522 MAA med 4 stk. 127 mm kanoner med en rækkevidde på 17,4 km, hvilket ville sige, at batteriet var i stand til at skyde indtil Sasmsø.

Til luftforsvar blev opstillet 4 batterier med 20 mm og 37 mm luftværnskanoner. Endvidere indgik lyskastere og pejleanlæg i stillingen.

Endelig var der opstillet en radar af typen Seetakt. Den skulle overvåge skibstrafikken og observere fjendtlige fly, der udlagde miner i farvandet. Barakker og bunkers blev spredt ud over området til besætningen på ca. 120 mand. Vågehøj udhuledes til en bunker til mandskabet, der betjente radaren Freia ovenpå.

I en dansk kommissionsrapport fra 1946 blev det efter besigtigelse og opmåling foreslået, at batteriet skulle bevares. Alligevel er der kun blevet disse få fundamenter tilbage.