Jættestuekammeret ved Bigum er bygget af ti bæresten og tre dæksten og har en 4 m smal, lang gang mod øst med en dæksten bevaret inderst mod kamret.


Jættestuen blev udgravet og restaureret i 1914, og man fandt da ud af, at der omkring den oprindelige jættestuehøj har stået meterhøje sten adskilt af en tørmur og med store, vandretliggende sten ovenpå. De har dannet en slags hylde rundt om højen. Mange hundrede år senere, da højens jord var skredet ud og havde dækket alle stenene, blev højen bygget større, og der blev sat en ny række af mindre randsten oven på de gamle. Mellem disse sten var en skålsten med 15 skålgruber og nogle slyngede figurer; den ligger nu på Nationalmuseet.

Jættestuen har været brugt til begravelser i tre perioder med 1000 års mellemrum. På bunden af kammeret fandt man et cm-tykt lag af helt opløste skeletrester og ca. 75 ravperler. 1000 år senere var disse dækket af et 20-40 cm tykt jordlag, og ovenpå blev nye mennesker begravet med bl.a. otte flintdolke. I yngre bronzealder tjente jættestuen som gravplads for sidste gang. Da blev en urne med brændte ben og bronzesmykker gravet ned i højen lige ved siden af gangen. Højen er ikke helt udgravet, så der kan sagtens være flere urnegrave. Blev sidst restaureret i 1990. - Husk lommelygte!