HISTORIE: Da man i 1922 opløste lenene, var 'Frijsenborg' Danmarks største gods. Det omfattede 4 amter. Senere blev dog meget jord udskilt. Da Greve Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs døde i 1815 var godset meget omfattende - næsten et lille fyrstedømme - men desværre var det også meget forgældet. Hans søn Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs arver i en alder af 36 år godset med tilhørende gæld, men p.g.a. sit livsmod og lysten til at arbejde fik han udviklingen vendt. Han afskaffede bl.a. hoveriet. Mange af forpagtergårdene var i en dårlig stand og blev moderniseret.

Plantagedrift af nåletræer var godsejeren også meget interesseret i, og da han var meget energisk og stræbende, lykkedes det ham at genskabe 'Frijsenborg'. I 1818 foretog han også en gennemgribende forenkling af bygningerne og hovedsædet blev grundigt restaureret. I 1849 overtager hans søn Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs godsets nordre del. I den østre del af dyrehaven blev der i en stor høj oprettet et familiegravsted, hvor Jens Chr begravedes i 1860. Slægtens tidligere generationer er bisat i Hammel sognekirke. Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs var både en klog og human godsejer, og under hans kyndige ledelse tog salget af bøndergodset og dermed overgangen til selvejendom fart.
Hans søn Greve Mogens Chr. Frijs som gennem 4 år havde gjort tjeneste i diplomatiet i London blev i 1880 af faderen kaldt hjem til Danmark. Engelsk livsstil og pragt kom derefter til at præge 'Frijsenborg'. Parken blev bl.a. også udvidet med en dyrehave og vidtstrakte plæner. Storstilethed med bl.a. talrige besøg af fyrster og andre vigtige personer gjorde, at 'Frijsenborg' i en længere årrække var førende blandt de danske herregårde.
Greve Mogens Chr. Frijs havde ingen mandlig arving, og da han ønskede arveforholdene afklaret, lagde han pro forma sag an mod justitsministeriet, som ikke havde godkendt hans datter Inger Wedell som arving, da hun er kvinde. Højesteret gik ham dog imod ved domsafsigelsen i 1914. Men loven til opløsning af lenene gjorde, at hans døtre Grevinde Helle Frijs og Grevinde Agnes Louise Bernsdorff blev anerkendt som arvinger. Da Greve Mogens Chr Frijs døde i 1929 arvede hans datter Inger Wedell* slottet 'Frijsenborg' samt den nordre del af det tidligere grevskab. Nu blev driften af 'Frijsenborg' rationaliseret. Skovarealerne blev bl.a. tilplantet efter helt nye og banebrydende principper. Endvidere blev 'Frijsenborg's enge, dale, bakker og åse kultiveret, så de kunne bidrage rationelt til driften af godset. I 1950 blev 'Frijsenborg's avlsgård og gården 'Kraglund' overdraget til hendes søn Greve Charles Bendt Mogens Tido Wedell og i 1958 overtog han hele 'Frijsenborg' og senere igen slottet Wedellsborg på Fyn. ARKITEKTUREN: I årene 1862-67 blev slottet 'Frijsenborg' moderniseret bl.a. blev de 3 hvide længer og tilhørende tårne røde idet murene blev skalmuret ved restaureringen. Murene i stueetagen blev dog bevaret. På den vestlige fløj byggedes et meget højt nyt stockværk, medens den sydlige og nordlige fløj førtes op i to mindre pavilloner. Begge i to etager. Samtidigt blev tårnene forhøjet og forsynet med spir.
INDRETNING: De store egetræsdøre, de kostbare og fint slebne spejle, marmorsøjlerne, loft- og vægdekorationer (som beskriver jagt- og landlivets glæder) dominerer de vigtigste rum i stueetagen. MØBLEMENTET: Slottet 'Frijsenborg' rummer bl.a. en prægtig samling af gamle møbler, skabe, himmelsenge, og dragkister. Helt specielt er en samling af 12 stole fra Rokokotiden, som blev skænket af Ludvig XV til Greve Erhard Wedell-Frijs. Stolene er signeret af Gourdin. Væggene er dækket af gobeliner samt af talrige familieportrætter bl.a. et herligt portræt af Gustav III, malet af Roslin samt et pastelbillede af Frederik V. Idag ejes slottet 'Frijsenborg' af Bendt Lensgreve Wedell. * Slottet kan kun beses FRA VEJEN.