Herreborgen Borreby er et af de mest karakterfulde og bedst bevarede bygningsanlæg fra renæssancen. Bygningsanlægget er opført i 1556 af rigskansler Johan Friis, som tre år før havde fået gården overdraget af Christian III. Besøg Herreborgen, der er gratis adgang til den yderste borggård og til parken, hvorfra man kan se herreborgens historiske bygninger.

På herreborgen indrettes nu Danmarks først permanente herreborgsteater. Teateret vil få plads til 450 tilskuere, og der vil i tilknytning til teatret være café/restaurant. Borreby Teater starter, på baggrund af og med opbakning fra foreningen Vindebroen, som professionelt teater.

Bygningen er en befæstet herregård, der ligger på et dobbelt voldsted. Derfor kaldes den en "herreborg". De talrige forsvarsindretninger må ses på baggrund af ufredstiden omkring Grevens Fejde kort før reformationen i 1536. De to borggårdsfløje og portbygningen er opført 50 år efter herskabshuset af kanslerens brorsøn, Christian Friis. Han byggede også store avlsbygninger vest for borggården. Ulykkeligvis satte Friis'ernes sidste arvinger brødrene Oluf og Valdemar Daa, hele arvegodset over styr i den den tid de ejede det - fra 1652-1681. Da Borreby var blevet grundigt forsømt og forgældet, forsøgte Valdemar Daa at redde det ved guldmageri. Det fortæller digteren H.C.Andersen om i sit eventyr "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre".

I mange år derefter havde Borreby skiftende ejere. I 1750 var Borreby's ejer geheimeråd Villum Berregård. Han omlagde parken i fransk, geometrisk stil, og senere nyindrettede han kapellet i borggårdens vestfløj. Kapellet står stadig som i 1750. I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold, og siden da har godset været i slægten Castenschiold's eje.
 
Rundvisninger for grupper kan bookes hos turistbureaerne i VisitSydvestsjælland.