Børglum Kloster

Middelalderligt magtcenter nær Løkken


Beliggende på en bakketop kun 5 km øst for Løkken kan Børglum kloster ses viden om, og fra klosteret kan man beskue store dele af Vendsyssel. Klosteret var bispesæde i 400 år. Fra klosteret kunne bispens mænd holde øje med strandinger, som udgjorde en væsentlig indtægtskilde, og rygtet ville vide, at der ingen overlevende var til at gøre krav gældende, når bispens mænd havde gjort deres arbejde.

Kneb det med strandinger kunne en rytter med fakkel på tur i klitterne lokke skibe ind under land i nattemørket. H.C. Andersen’s eventyr ”Bispen paa Børglum og hans Frænde” giver et levende billede af tiden.

Børglum repræsenterede i middelalderen en næsten ufattelig magtkoncentration. Ved reformationen i 1536, da den katolske kirkes gods overgik til kronen, ejede bispen på Børglum og klosteret tilsammen 47 herregårde eller andre større gårde med alt tilhørende bøndergods.

Kongsgård, bispesæde og munkekloster


Børglum blev oprindelig anlagt som kongsgård i vikingetiden. Det var fra Børglum, at kong Knud den Hellige flygtede for vendelboernes oprør i 1086. Flugten endte med hans martyrdød foran alteret i Sct. Knuds kirke i Odense.

Verdslig magt og handel betød så meget for kirken i middelalderen, at da Limfjordens vestende ved Agger sandede til omkring 1100, flyttede man i 1130 det nørrejyske bispesæde fra Vestervig i Thy til Børglum. Herfra kunne skibsfart og handel foregå på kysten ved f.eks. Løkken og Blokhus.

I slutningen af 1100-tallet fik bispesædet tilknyttet et munkekloster, og i begyndelsen af 1200-tallet byggede man den imponerende domkirke, der stadig fungerer som sognekirke for Børglum sogn.

Stygge Krumpen

Børglums sidste bisp blev den berømte og forhadte Stygge Krumpen, der var kendt som en grisk levemand. Han tog kirkens krav om kyskhed og cølibat meget let og flyttede til Voergård Slot, som han og hans elskerinde foretrak for det forblæste Børglum. At han samtidig var en begavet administrator og statsmand, der ved reformationen valgte at gå fængsel for sin tro, synes eftertiden at have glemt.

Efter reformationen kom Børglum i 1669 i privat eje. De nuværende bygninger bærer meget præg af en modernisering i barokstil fra 1750.