Hammershus

Besøg Nordeuropas største borgruin

Hvis du vil imponeres og drømme om livet i den farverige middelalder, så gå på opdagelse på en 750 år gammel borg mellem ringmure, bastioner, skydeskår, fangehuller og tårne. Hammershus på Bornholm er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte attraktion, og stedet er absolut et besøg værd.

Hammershus ejes af staten, og der er indrettet et naturcenter med cafeteria og udstilling, hvorfra der arrangeres guidede ture. Det er dog også nemt at gå på opdagelse på egen hånd, og området er veludstyret med informationstavler.

Ærkebispens uindtagelige borg

Byggeriet af Hammershus blev startet i begyndelsen af 1200-tallet af ærkebiskoppen i Lund, der omkring 1255 havde den totale kontrol over Bornholm.

Hammershus blev bygget op som en typisk middelalderfæstning, højt beliggende og omgivet af mange rækker af forsvarsværker. Angribere skulle overvinde den ene forhindring efter den anden: kløfter, volde, forborge, mure m.v. - hvis det yderste forsvarsværk blev indtaget, trak man sig tilbage til det næstyderste osv. Fjenden skulle gennem 3 forborge, inden han nåede slotsgården, hvor den sidste centrale gård med det uindtagelige Manteltårn lå. Dette 6 etager høje tårn er i dag Hammershus’ vartegn.

Kanonstilling, kornlager og fængsel


Byggeriet af Hammershus stod på i århundreder, og borgen er blevet ombygget og tilbygget i én uendelighed. Ærkebispens herredømme sluttede omkring 1525, hvor hansestaten Lübeck fik øen i pant i 50 år af den danske konge. I lybækkernes tid blev Hammershus tilpasset en ny tids våben og blev udstyret med kanonbatterier og skydeskår til geværer.

Fra 1576 var Bornholm et len under den danske konge, og lensmanden boede på Hammershus. Skatteopkrævning i naturalier nødvendiggjorde store magasiner. I en periode var her også statsfængsel, med landsforræderen Corfitz Ulfeldt og hans hustru Leonora Christine som de mest prominente fanger.

Hammershus blev opgivet som borg i 1683 og helt forladt i 1743. Herefter blev den brugt som ”stenbrud” bl.a. til fæstningsværkerne på Christiansø, til ruinen blev fredet i 1822.