Limfjordsmuseet og Frederik VII’s kanal

Museet på museum – på kanten af Limfjorden


Som ethvert anstændigt museum er Limfjordsmuseet fyldt med udstillingsgenstande, men museet er andet og mere end et museum – det er i sig selv en museumsgenstand af allerstørste interesse. Limfjordsmuseet har nemlig til huse i den smukke gamle Kanalfogedbolig ved Frederik VII's kanal, et spændende kulturmiljø i naturskønne omgivelser på kanten af Løgstør Bredning.

Museet er uløseligt knyttet til kanalen og dens historie, placeret på fjordsiden af kanalen og forbundet med Løgstør af den gamle drejebro fra 1861.


Limfjordsmuseet beskæftiger sig med Limfjordens kulturhistorie til søs. Fiskeri og søfart er de helt centrale emner, men også færgefart, bådebygning, krejlervæsen, lystsejlads og strandjagt er blandt emnerne. Skiftende særudstillinger om spændende maritim historie, f.eks. ”Skatten fra havets bund”.

Museet driver på landsiden af kanalen et eksperimenterende ”Historisk Bådebyggeri" med åbent værksted og udstilling af historiske fartøjer i kanalen. Et besøg på Limfjordsmuseet giver en god baggrund for at opleve resten af Limfjordslandet enten til søs eller til lands.

Frederik VII’s kanal – ingeniørkunst og sikkerhedsventil


Kanalen er 4,4 km lang og ca. 3 m dyb. Den var i brug fra 1861-1913 og blev bygget for at føre skibsfarten uden om Løgstør Grunde. At holde en sejlrende åben tværs ud over Løgstør Grunde blev anset for håbløst.

Derfor blev kanalen gravet i det faste land langs med kysten, fra Løgstør i nordøst til Lendrup i sydvest umiddelbart syd for Løgstør Grunde. 400 mand arbejdede i 5 år med hakke og skovl på at hugge kanalen ud i den hårde kalkundergrund.

Gennem århundreder var Løgstør Grunde til stort besvær for søfarten. Købstæderne ved den vestlige Limfjord havde flere gange klaget til kongen over det besvær og de omkostninger grundene voldte. Alle varer skulle omlades til fladbundede pramme for at komme over grundene.

Selvom Vesterhavet gennembrød Aggertangen i 1825 og gav en ny forbindelse vestud, var denne usikker, og kanalen blev derfor bygget som en slags sikkerhedsventil i tilfælde af total lukning af forbindelsen ved Agger.

I dag ligger hele området langs kanalen som et velbevaret og storslået - omend temmelig ukendt - minde over det 18. århundredes søfart og ingeniørkunst